Bemærk venligst at denne stilling kun kan besiddes fra vores kontor i Aalborg.
Vores Finansafdeling på Louis Nielsens Supportkontor i Aalborg er på udkig efter en engageret kontorelev med speciale i økonomi, der har lyst til at være en del af et drevet finansteam med masser af læringsmuligheder. Måske er det dig! Læs mere om elevstillingen herunder og send din ansøgning nemt via linket.
Om teamet og dine opgaver
Finansteamet hos Louis Nielsen Supportkontor er ansvarlig for alle bogholderi-, controlling- og rapporteringsopgaver for Supportkontoret samt vores 79 butikker i hele Danmark. Finansteamet består i dag af ca. 20 kolleger. Som kontorelev vil du referere til vores Store Account Manager.
I tæt samarbejde med dine kolleger vil dine primære opgaver blandt andet være:
- Kreditorbogholderi, herunder bogføring af fakturaer, afstemning af kontoudtog, kontakt til leverandører mv.
- Debitorbogholderi, herunder fakturering af kunder, rykkerskrivelser, kundekontakt mv.
- Finansbogholderi, herunder registrering af kasserapporter og diverse afstemningsopgaver.
- Administrative opgaver i relation til abonnementskunder.
- Hjælp til rapportering til butik-selskaberne.
Herudover en bred vifte af forskellige opgaver relateret til arbejdet i en økonomiafdeling.
Som kontorelev i Finansteamet vil du få en bred uddannelse og opleve at være i en rolle med en stor kontaktflade på Supportkontoret. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger, herunder B2B-teamet og resten af Finansteamet. Gennem dit uddannelsesforløb får du kendskab til og vil selvstændigt kunne udføre alle almindeligt forekomne opgaver i et bogholderi.
Hvem er du?
Vi søger en kontorelev med flair for tal. Du er samarbejdsorienteret med en stor lyst til at lære og bidrage. Du arbejder struktureret, har sans for detaljen og trives med, at tingene godt kan gå stærkt.
Det er essentielt, at du:
- Opfylder uddannelseskravet til elevuddannelsen ved at have en HHX, suppleret HTX/STX, realkompetencevurdering eller tilsvarende.
- Er yderst service-minded og forstår vigtigheden af at samarbejde på tværs af afdelinger.
- Er løsningsorienteret samt har en proaktiv og nysgerrig tilgang hvis der er noget du ikke kan løse selv.
- Har kendskab til Office pakken og gerne Excel.
- Er nysgerrig på at lære vores værktøjer og systemer at kende.
Da dette er en elevstilling, forventer vi ikke at du på forhånd kender alle svar og kan løse alle opgaver. Du vil blive del af et hjælpsomt team som vil støtte dig og være med til at sikre god opgaveudførsel og læring.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Louis Nielsen får du mere end bare et arbejde. Du bliver en del af et team og fællesskab, der rækker ud over den enkelte afdeling og går på tværs af butikker og vores supportkontor – et fællesskab, som mange sætter stor pris på.
Derudover vil du:
- Få en hverdag fuld af faglige udfordringer og gode oplevelser på Danmarks Bedste Arbejdsplads.
- Have rig mulighed for faglig udvikling gennem online kurser og en personlig uddannelsesplan tilpasset dine kompetencer og ambitioner.
- Kunne blive del af et socialt arbejdsmiljø fyldt med grin, samvær, branchens største firmafester og andre sociale aktiviteter.
- Blive ansat og aflønnet i henhold til overenskomst for HK Kontor.
Herudover kan du se frem til en af markedets bedste sundhedsordninger samt favorabel personale- og familierabat.
Danmarks Bedste Arbejdsplads
Medarbejderne er hjertet i Louis Nielsen, og derfor er et af vores største fokusområder, at alle har det godt. Vi værdsætter forskellighed, og at man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Hvert år spørger vi vores medarbejdere, hvordan de har det, og vi er stolte af, at vi – baseret på vores egne kollegers udsagn – er en af Danmarks bedste arbejdspladser.
Dette er et resultat af en stor fælles indsats og nogle stærke værdier omkring det fællesskab, der hersker i Louis Nielsen.
Lær hvorfor vi har valgt at gøre tingene lidt anderledes
Hvor godt kender du historien bag Louis Nielsen? Louis Nielsen startede med en enkelt butik i Aalborg tilbage i 1978. I 1994 blev Louis Nielsen udstødt af branchen, da vi nægtede at rette ind efter den overpris forbrugerne blev tvunget til at betale. Louis Nielsen mente, at alle borgere havde ret til et par briller til en rimelig pris. Dette er fortsat grundopfattelsen i vores forretning, og siden dengang har vi gjort tingene på vores egen måde.
I dag er Louis’ første butik blevet til 79 landet over med mere end 1000 kolleger. Vi står nu for salget af næsten hver anden brille i Danmark, og vi er dermed landets største optikerkæde. Vi ønsker at gøre en forskel for danskerne ved at tilbyde briller og kontaktlinser til de bedste priser og ved at sikre, at alle danskere kan få tjekket deres øjensundhed, så deres syn – den vel nok vigtigste sans – kan bevares. Vi går derfor forrest i forhold til kvaliteten af vores produkter og det udstyr vi benytter, for dette kan nemlig sagtens gå hånd i hånd med gode priser – vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores vindende hold!
Vi har travlt, men du får du al den støtte og support, du har brug for. Vi er en organisation med en afslappet og uformel atmosfære, og med humoristisk sans, vil du falde godt til hos os. Din passion for at ville udvikle dig selv samt være en del af et team skaber succes i denne rolle. Så selvom du ikke føler, du er 100% spot on ud fra ovenstående, så ønsker vi stadig, at du ansøger, hvis du, som os, ser muligheden for et match.
Louis Nielsen har siden 2005 været en del af verdens største familieejede optikerkoncern, Specsavers Group. I Specsavers er vi mere end 35.000 dedikerede kolleger fordelt over det meste af verden, der sammen arbejder for at give vores mere end 41 millioner kunder branchens bedste og mest professionelle oplevelser.
Vil du være en del af Louis Nielsen – Ansøg i dag!
Ansøg nemt med dit CV via linket og inkluder gerne en ansøgning, hvis du ønsker. Vi foretrækker at modtage begge på dansk. Undgå venligst at have billede og alder på dit CV – Det minimerer bias og bidrager til en mere objektiv proces.
Vi ønsker at afholde første runde af samtaler d. 27. februar 2025.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, så tøv ikke med at kontakte Heidi Orial, Store Account Manager, heidi.orial@louisnielsen.dk.
#LI-DNI