Great Place to Work-certificeret
Great Place to Work er et konsulentfirma, der finder frem til og anerkender de bedste arbejdspladser i lande verden over. Hvert år udfører de medarbejderundersøgelser for mere end 10.000 arbejdspladser. Målet med undersøgelsen er at få medarbejderne til at fortælle, om og hvorfor Louis Nielsen er en god arbejdsplads. Målet er at blive certificeret som en ‘god arbejdsplads’. Før virksomhederne kan modtage denne certificering, bliver arbejdspladsen vurderet ud fra en undersøgelse, som medarbejderne har gennemført. Denne undersøgelse kaldes Trust Index© og kombineres med en Culture Audit©, som bedømmer virksomhedens kultur.
“Hos Louis Nielsen føler vi os som en del af en familie. Der er en god atmosfære. Ikke kun i butikken, men overalt i Louis Nielsen.”
– Butiksmedarbejder
Vi er stolte af at være blevet certificeret, og vi kan derfor officielt tillade os at udråbe Louis Nielsen som en god arbejdsplads. Det betyder dog ikke, at vi vil hvile på laurbærrene. Vi vil gerne sørge for at blive ved med at være en god arbejdsplads, hvad enten det så er ved at tilbyde endnu flere kurser, holde en spektakulær julefrokost, fejre gode resultater med kage eller at sikre, at vores årlige seminar for butiksejerne bliver endnu mere inspirerende end tidligere.
Vil du selv se, hvad en god arbejdsplads kan tilbyde dig? Tjek vores ledige stillinger for at se, om der er en stilling, der passer til dig.