Lean vendte minus til plus
Lean Vu Nguyen er et godt eksempel på, hvordan man kan vende minus til plus. Med -8 i brillestyrke var han allerede godt bekendt med briller, da han som 21-årig søgte praktik som optikerelev hos Louis Nielsen i Aarhus. Det blev startskuddet til et karriereforløb, som nu har varet næsten halvdelen af hans liv. I dag er han optikerpartner og har de seneste seks år succesfuldt drevet Louis Nielsen i Næstved – en butik, der hører til blandt vores ti største i landet.
Når Lean fortæller om sin tid i Louis Nielsen, lægger han især vægt på, hvordan der hele tiden har været fremdrift og nye mål at se frem mod.
"Jeg kan lide, at der sker noget. Hvis ikke, går jeg ned i energi. Derfor er jeg også altid blevet motiveret af det tempo, der er i Louis Nielsen. Og jeg bliver motiveret af, at der hele tiden er nye udfordringer, jeg skal forholde mig til," siger Lean, som i sin tid fik rigeligt med udfordringer, da han startede karrieren som optikerelev i Louis Nielsen Ryesgade. En særdeles travl butik, hvor der var rift om de slagtilbud, der dengang satte opkomlingen Louis Nielsen på landkortet herhjemme. "Vi kørte med nogle helt vanvittige priser i forhold til konkurrenterne, så dengang oplevede vi indimellem, at der var decideret kø udenfor butikken. Jeg kedede mig aldrig."
Rolle som partner gav ny motivation
Da Lean blev færdig som optiker, arbejdede han sig ind i en ny rolle som souschef i Ryesgade. Men selv om travlheden ikke fortog sig, så meldte trangen til nye udfordringer sig. Som souschef havde han større berøring med personalet, og han fandt ny motivation i at se, hvordan medarbejderne udviklede sig under hans ledelse. Det gav næring til drømmen om at blive partner.
"Når man har været optiker i mange år, så bliver læringskurven helt naturligt lidt mindre stejl. Jeg ville gerne udvikle mig fra at være optiker og til at få en større forståelse for processerne omkring økonomistyring og ikke mindst udvikling af personale," fortæller Lean, som rettede sit sigte mod at blive partner for bedre at kunne udvikle andre.
Han blev optaget på det såkaldte 'Partner in Development'-forløb, som er udformet til at klæde lovende kolleger ordentligt på til at blive partnere med egen butik i kæden. Herefter gik det stærkt for Lean. Efter at han havde gennemført forløbet, gik der kun et år, før tilbuddet om at blive partner med egen butik i Næstved landede på hans bord.
"Jeg tænkte mig om, og dagen efter sagde jeg ja til muligheden og takkede ja til en lejlighed, jeg ikke engang havde set. Men jeg ville det så meget."
Stærkt bagland giver ro til udvikling
Som ny partner var der naturligt nok meget at se til, men Lean fandt stor hjælp i den stærke support, som Louis Nielsen tilbyder sine partnere. Den betød, at han stille og roligt kunne rette sit fokus mere mod udviklingen af medarbejdere. Et område, som med tiden er blevet hans hjertebarn.
"Der var mange ting at rydde op i, da jeg startede i Næstved, og i starten brugte jeg ekstremt mange timer på at nørde igennem og kigge på tal. Men som partner skal jeg aldrig bekymre mig om, hvordan jeg skal sætte en annonce eller anden markedsføring op. Jeg kan bare ringe til hovedkontoret, og så bliver det ordnet. Det betyder, at jeg kan fokusere på mine medarbejdere. Jeg plejer at kalde dem mine børn, for det motiverer mig virkelig at se dem vokse," fortæller Lean.
Alle muligheder for at gøre karriere
I løbet af sine 17 år i Louis Nielsen er han også selv vokset. I dag står han med en veldrevet butik, som er én af landets største. Men hvad kræver det egentlig at gøre karriere i Louis Nielsen? Hvis man spørger Lean, er han ikke i tvivl. Som barn af vietnamesiske bådflygtninge er han opdraget til, at man må arbejde hårdt, hvis man vil sikre sig en bedre tilværelse.
"Intet er gratis her i livet. Heller ikke hos Louis Nielsen. Til gengæld er der en enorm åbenhed i virksomheden. Cheferne er villige til at dele guldkornene med dig, og der er altid et netværk at støtte sig til. Det er en virksomhed, hvor man får alle muligheder for at udvikle sig. Har du viljen og omstillingsparatheden, så skal du nok få den læring og interne uddannelse, din karriere har brug for."
Vil du vide mere om, hvilke muligheder du har for at blive optiker eller partner hos Louis Nielsen? Læs mere om stillinger i vores butikker her, eller se alle vores ledige stillinger her.
Flere historier fra
Louis Nielsen
Teaser
GPTWIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
04/04/2025
Oversigt
Virksomheder kan råbe lige så højt, de vil, når de udråber sig selv som en god arbejdsplads. Men det har ikke den store betydning, når de siger det om sig selv. Hvis det til gengæld er medarbejd
Teaser
GPTWIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
04/04/2025
Oversigt
Louis Nielsen er for tredje år i træk kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for +500 medarbejdere i Danmark 2025 af arbejdskulturorganisationen Great Place to Work.Regitze Overby, som er opti
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
02/12/2025
Oversigt
Karriere-veje kan tage uventede sving, og det var netop tilfældet for Thomas Møller Pedersen. Efter at have slæbt sig gennem en uddannelse til finansøkonom, måtte han indse, at han havde valgt f
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
12/25/2023
Oversigt
Egentlig ville Inas Khalil have været tandlæge. Men tilfældet ville, at hun i første omgang måtte nøjes med en standby-plads på tandlægeskolen. Udsigten til et ufrivilligt sabbatår fristede ikke
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
11/06/2023
Oversigt
Selv om optikerstuderende Sara Sørensens karriere kun lige er startet, har hun allerede set Louis Nielsen fra flere sider end de fleste. Hendes grønne karrierevej startede med en rengøringstjans
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
06/19/2023
Oversigt
Ryesgade er Aarhus' travlt bankende hjerte og stedet, hvor du finder én af Louis Nielsens mest fremtrædende butikker. For Patrick Sørensen blev årene i Ryesgade definerende for hans personlige o
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
03/16/2023
Oversigt
Haider havde sat sit sigtekorn på partnerskabet fra start. Som søn af entreprenører havde han altid vidst at han skulle drive sin egen forretning. Længe havde han haft svært ved at finde sin ret
Teaser
ButikkerIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
03/16/2023
Oversigt
På dette billede ser du Anna fra Sverige. Hun er én af vores talentfulde optometrister i Specsavers-butikken i Oskarshamn. Hun blev introduceret til Specsavers ved en rekrutteringsmesse på Linné
Teaser
SupportkontorIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
02/20/2023
Oversigt
I januar 2023 sluttede Peter Lewis sig til Louis Nielsen (Specsavers brand navn i Danmark) som Clinical Talent Manager på det nordeuropæiske supportkontor i København. Peter har en langvarig erf
Teaser
SupportkontorIndholdstype
ArtikelUdgivelsesdato
01/12/2023
Oversigt
En bæredygtig virksomhed defineres ikke kun af det aftryk, virksomheden sætter, men også af aftrykket fra den enkelte medarbejder. Det mener Caroline Hallgren, som er Head of Sustainability hos