Skip to content.
Søge
0

Med OCT er du et skridt foran

Hos Louis Nielsen har vi OCT i alle vores butikker.

Det betyder, at du får adgang til avanceret teknologi, der gør det muligt at opdage selv de mindste forandringer på nethinden og spotte tidlige tegn på visse øjensygdomme, længe før symptomerne viser sig. Jo tidligere vi kan opdage ændringer, desto bedre kan vi behandle og følge tilstande som grøn stær. De højtopløselige billeder fra OCT-scanningen gør det også nemmere at formidle resultaterne klart og tydeligt til dine kunder.

Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, giver OCT dig et fagligt forspring. Vi sørger for, at du kommer godt fra start med en introduktion, der passer til netop dit niveau. Og du vil hurtigt opleve, at dine nye tekniske muligheder gør en forskel for dine kunder og styrker din faglige selvtillid som optiker.

Læs om alle fordelene



"Jeg troede ikke, at jeg skulle arbejde med så avanceret teknologi så tidligt i min karriere"

Tony, nyuddannet optiker hos Louis Nielsen




Da Tony begyndte som nyuddannet optiker hos Louis Nielsen, blev han overrasket over at finde en OCT-scanner i butikken. “Jeg forbandt den slags teknologi med øjenlæger og specialister, så jeg havde slet ikke regnet med at kunne bruge den så tidligt i min karriere. Men det er helt klart en fordel at arbejde med OCT i hverdagen.”

Tony havde stiftet bekendtskab med OCT under studiet, men hos Louis Nielsen fik han lov at arbejde med teknologien fra dag ét. Med grundig oplæring og support blev han hurtigt fortrolig med det. “Den giver mig virkelig meget værdifuld information. Det er en kæmpe hjælp i mit daglige arbejde.” I dag er OCT blevet et afgørende værktøj for Tony både i det faglige kliniske arbejde og i mødet med kunderne.


Find dit næste job

Specsavers •