Hilsner fra London
hero-curve

Martin foran butikken på Tottenham Court Road i London

30/09 2019 - Butikker

Hilsner fra London

Det var ikke så uforudsigeligt at Martin Dollerup endte i detailbranchen, eftersom både hans far og bedstefar også havde arbejdet i denne branche. Efter Martin færdiggjorde sine studier, startede han sin læreplads i en af Louis Nielsens butikker i Danmark. Nu, tre år senere, har han netop afsluttet seks måneders arbejde i en Specsavers-butik i hjertet af London, og arbejder nu i butikken i Århus. Ved siden af skal han nu til at begynde på et deltidskursus i Økonomi og Erhvervsjura. Martin flyver højt og håber på, at blive butiksejer en dag.

“Jeg startede i butikken i Viborg – faktisk af ren og skær tilfældighed. Viborg-partneren var en ven af min onkel så da jeg talte med ham om min læreplads inviterede han mig til at komme og arbejde i hans butik. Louis Nielsen føltes mere professionel sammenlignet med andre detailkæder, og jeg vidste at jeg kunne lære en masse her – for eksempel fra måden hvorpå vi behandler vores kunder. Så jeg besluttede mig for at tage skridtet.”


Martin får sit certifikat for ’optisk rådgiver’, hvilket betyder han er certificeret til at give kunderne rådgivning – baseret på de anbefalinger optikeren kommer med – omkring hvilken type brilleglas kunden har brug for.

I løbet af sine to og et halvt år i Viborg lærte Martin meget om optikerfaget og butiksvarer, og opnåede dertil sit ’Optisk Rådgiver’ certifikat ved Louis Nielsen Akademiet. “Det her var nogle enestående muligheder som jeg lærte meget af! Oveni dette ønskede jeg også at særligt at tage oplevelsen for at komme til udlandet. Da jeg ikke havde opsparing til at rejse rundt i verden, fik jeg ideen om at tage praktik i en butik i England. Her blev jeg via butiksdirektøren i Viborg puttet i kontakt med en kollega fra Specsavers lande kontor i København, som arrangerede et interview for mig i butikken på Tottenham Court Road i London.”

Nu, næsten et år senere, er Martin tilbage i Danmark med en masse erfaring i bagagen. “I min tid i butikken i London lod butikspartnerne mig udføre forskellige roller. Jeg startede som optiker assistent, og da jeg var færdig, blev jeg assistent manager. Jeg lærte hvordan man driver en butik og fik en smule indflydelse på hvordan vi håndterer tingene – det var dejligt at få disse muligheder og have mere ansvar.”

Martin begynder snart sit studie i Økonomi og Erhvervsjura, mens han arbejder i butikken i Århus. “Jeg er lige begyndt som optisk rådgiver i Århus, og undervejs ser jeg frem til at få flere operative opgaver for at lære mere om at lede en butik. En dag vil jeg også gerne drive min egen butik, så det er dejligt at kunne lære mere i praksis hver dag.”

Hvad kan Martin bedst lide ved at arbejde hos Louis Nielsen? “Det er skønt at se at atmosfæren i butikkerne er stort set ens. Alle butikker som jeg har arbejdet i – både i Danmark og i England – har den samme afslappet atmosfære med rare kolleger og butikspartnere som altid er villige til at hjælpe. Det betyder at jeg altid glæder mig til at komme ind på arbejdet – og jeg tror på, at det er den allervigtigste ting, når det kommer til at have et arbejde.”

Denne mulighed som Martin har fået beskriver blot en af de mange muligheder der er at finde hos Louis Nielsen. Klik her for at se om der er en der passer til dig. Som Martins oplevelse viser, så opfordrer vi til eventyr i udlandet!

Se film