Louis Nielsen kåres til Danmarks 5. bedste arbejdsplads
hero-curve

Familiefoto af Louis Nielsens kolleger med store smil på idet de fremviser deres Great Place to Work pris

13/12 2019 - Generel

Louis Nielsen kåres til Danmarks 5. bedste arbejdsplads

Vores kolleger i Louis Nielsen fejrer den femteplads de hev hjem i kategorien ”Danmarks bedste arbejdspladser med mere end 500 medarbejdere”, til dette års Great Place to Work awardshow afholdt i november 2019 i Cirkusbygningen, København.

Til dette års kåring af Danmarks bedste arbejdspladser var Louis Nielsen op imod 56 virksomheder på tværs af alle brancher i Danmark – blandt andet virksomheder som tidligere har deltaget og vundet priser ved Great Place to Work awardshow. Det var derfor en fantastisk hæder, at Louis Nielsen, allerede i første forsøg efter at være blevet certificeret af Great Place to Work tidligere på året, vandt en så fornem placering.

Den flotte kåring ses som resultat af Louis Nielsens unikke kammeratskab, pionerånd, professionalisme og ufravigelige kundefokus, som tilsammen skaber en ekstraordinær arbejdsglæde hos virksomhedens medarbejdere. Den flotte præstation skal derfor dedikeres til alle butikspartnere og -medarbejdere i de 77 Louis Nielsen butikker samt medarbejdere på support kontoret i Aalborg, som sammen arbejder for, at sikre danskernes øjensundhed.

Da Louis Nielsen blev præsenteret for sin flotte kåring, slog det fuldstændig benene væk under direktøren, Mads Nygaard, men heldigvis stod teamet klar til at gribe ham. 

Aftenen fortsatte i højt humør hvor Louis Nielsen teamet nød en fantastisk kombination af 3-retters menu og Wallmanns underholdning i Cirkusbygningen i centrum af København.

Efter at være landet i top-5 har Louis Nielsen fået blod på tanden. Det er den konkurrencementalitet som ligger dybt indgroet i Louis Nielsens DNA og som aldrig lader sig undertrykke, til trods for den modstand Louis Nielsen har mødt lige siden virksomheden revolutionerede optikermarkedet tilbage i 90’erne.

”Da Louis Nielsen i 1990’erne for alvor kom på danskernes lystavle, opstod der meget hurtigt rygter og fortællinger om, at vi skulle være en dårlig arbejdsplads. Men over de seneste 15-20 år har vi set en fantastisk udvikling af Louis Nielsen og vores image, der på en måde giver mindelser om eventyret med den grimme ælling. Hvor det tidligere var en ”nødløsning” som optiker at søge job hos Louis Nielsen, er vi nu en af de absolut foretrukne arbejdspladser,” forklarer HR direktør, Christina Elong Møller.

Vil du arbejde et sted, som er ‘Great Place to Work’ – certificeret? Så tjek dine muligheder på vores karriereside eller følg os på Instagram for at få indblik ind i dagligdagen hos Louis Nielsen. 

Se film